2016 – et tilbageblik

Året går på hæld, og det giver anledning til at se tilbage – og sige tak!

En alt for svær start

Vi var blot kommet to døgn ind i dette år, før vi stod med en dreng i armene, der havde så svært ved at trække vejret, at han måtte indlægges. Det skyldtes den, for børn, hyppige RS virus, der i sjældne tilfælde kan give akut lungemæssig forværring. De følgende fem dage var han indlagt på hospitalet og viste først bedring på tredjedagen. Forinden havde vi selvfølgelig drøftet med en dansk børnelæge, at en medicinsk evakuering til Singapore først ville komme på tale såfremt Villads skulle blive respiratorkrævende, så det var med stor lettelse, at han (lidt sent) viste tegn på bedring. På femtedagen blev vi udskrevet, og hjemme fortsatte vi en rum tid daglig behandling først med forstøver og dernæst inhalator.

En aften sidst i februar skypede vi med Jacobs søster. Hun ville komme på besøg i maj, så vi kiggede på billetter sammen. Det var sent om aftenen. Da vi lagde på, hoppede Jacob i træningstøjet og gik over på løbebåndet. Imens ringede Camilla til sin søster for at hjælpe hende med at lave indbydelser til hendes konfirmation. To minutter senere kom Jacob tilbage fra træningscenteret, som blot ligger 50 meter fra vores hus. Hans hjerte slog hårdt og uregelmæssigt. Vi vækkede Villads og bad vores chauffør køre sikkert men hurtigt til den nærmeste klinik. I klinikken kunne de konstatere, at Jacob havde hjerteflimmer. En tilstand, der i hans tilfælde kan opstå ud af det blå, og som får hjertets kamre til at pumpe uregelmæssigt af hinanden. Klinikken konstaterede hurtigt, at de ikke havde den fornødne medicin til at stabilisere hjerterytmen, hvorfor Jacob måtte indlægges på selvsamme hospital, som vi en måned tidligere var blevet udskrevet fra. Midt på natten var situationen uændret, men Jacob var under kyndig observation, så Camilla og Villads tog hjem for at sove. Medicinen som skulle stabilisere hjerterytmen havde den følgende dag ikke haft nogen effekt. Hjerterytmen var fortsat uregelmæssig og høj. På råd havde vi en dansk kardiolog, der foreslog opsætning af et særligt drop, hvilket ledte til at Jacob hen på eftermiddagen igen fik en normal hjerterytme. Han blev udskrevet, og vi tog hjem til Villads, der for første gange havde måtte undvære sine forældre i 10 (lange) timer.

Blot en uge senere tog vi sammen til klinikken – denne gang på grund af Camilla. I slutningen af januar fandt vi ud af, at hun var gravid. Ganske planlagt og lykkeligt. Men scanningen viste, at fosteret ikke voksede længere, og blot nogle dage senere ledte det til en spontan abort. De her tre lige-efter-hinanden episoder gjorde, at vi fik en hård start på året. Men set tilbage på 2016 blev det relativt hurtigt skubbet i baggrunden af årets mange øvrige gode oplevelser.

Fantastiske rejser og mange besøg

Året har nemlig været helt eminent hvad angår rejser i regionen og ikke mindst besøg af venner og familie. I marts tog vi til Singapore og Hong Kong, og det var ovenpå den førnævnte start på året et friskt pust og en tiltrængt mulighed for at bruge lidt tid sammen. Som oftest når man mister, så værdsætter man det man har på en ny måde. Og det gjorde vi. Villads var i en rivende udvikling på de ture, hvor han som bare 10 måneder gammel, foretrak at gå rundt med os i hænderne. At opleve nye steder med ham har været og er stadig så utrolig berigende. Året har også budt på intet mindre end fire ture til Bali. Først med Trine og Peter, der indtil maj også boede i Jakarta. Dernæst med to vennepar fra Danmark og blot en måned senere med vores venner fra Jakarta, som skulle giftes på øen. Sidst men ikke mindst var vi afsted med vores familie, da de var på besøg i efterårsferien.

Vi vil gerne sige ekstremt stor tak (igen) til alle Jer, der har taget turen til dette skønne land og tilmed haft tid i programmet til at lægge vejen forbi Jakarta. Det er enormt værdsat.

I både maj og august rejste vi til Danmark (faktisk også oktober – forklaring følger). Camillas søster skulle konfirmeres i maj og Camillas bror skulle giftes i august. Til trods for to lange rejser relativt tæt på hinanden, så var der for os ingen tvivl om, at vi skulle hjem til begge dele. I maj blev vi mødt af de bedste (og måske årets eneste) sommeruger. Der fik vi indåndet rigelige mængder frisk vesterhavsluft, spist is og genset en stor del af familien. I august havde vi lidt længere tid hjemme, hvor vi denne gang kunne glæde familien med nyheden om, at Camilla var gravid igen. Vi var dog selv meget forbeholdne, men da tolv ugers scanningen dagen før vi skulle flyve retur til Jakarta viste en sund og hurtigtvoksende baby, kunne vi ånde lettet op og så småt begynde at glæde os igen.

2016 blev også året for os, hvor vi tog på et væld af fantastiske weekendture. Det har ledt os til rideture gennem the- og kaffeplantager, vandring gennem vandfald, rismarker og på næsten ufremkommelige stier, besøg på en øde ø og meget meget andet. Fælles for turene er, at det har været utrolig let på alle parametre. Selv da vi kørte 5,5 time til vestkysten gik det glidende, også da der ikke var mere asfalt tilbage. Alle steder er vi blevet mødt med åbne arme uanset hvilke sprogbarrierer, der har været. Og indoneserne har taget imod os og særligt Villads med en hjertevarme og imødekommenhed, som vi kun kan lære af.

Et år tidligere hjem

I år fandt vi også ud af, at 2017 bliver året, hvor vi skal sige farvel til Indonesien. Med regeringsskiftet i Danmark vil Jacobs stilling som chef for udviklingsprogrammet blive ændret til ekstern rådgiver fra august 2017, da programmet et halvt år senere skal afsluttes. Det ledte til beslutningen om at tage hjem et år tidligere ved den naturlige udgang af Udenrigsministeriets kontrakt for stillingen. En beslutning der også i kølvandet på de sundheds- og levemæssige udfordringer ved Jakarta, synes rigtig for os som familie. Udfordringerne ved byen har vi skrevet om mange gange, og det forsøger vi at imødekomme, så godt vi kan, men vi savner stadig at kunne tage en gå- eller løbetur udenfor, hvor varmen og forureningen ikke nødvendigvis sætter en stopper for det. Det ændrer dog ikke ved, at det bliver svært at skulle sige farvel til vores venner her i Jakarta og ikke mindst forlige os med, at der er (alt for) mange hjørner af dette smukke, fantastiske land, som vi ikke når at se.

Nyt liv og tanker om hvad der venter

På mange måder har årets sidste måneder handlet om, hvad der venter os. Vi fyldte begge 30 dette år, og på Camillas fødselsdag fandt vi ud af, at vi skal have en pige til marts. Det er stadig lidt surrealistisk i vores verden af legobiler, flyvemaskiner og hudafskrabninger. Men vi vælger at tro, at det nok ikke bliver så anderledes med en pige. Og så føles det for alvor som, at vores tid her i Indonesien er ved at rinde ud. Primært fordi al rejseaktivitet bliver indstillet fra januar indtil lillesøsters ankomst, og der efter fødslen blot er et par måneder tilbage, før vores ting skal pakkes ned og fragtes hjemover. Af samme grund havde vi et møde med banken på en af vores ture til Danmark over sommeren, hvilket gav anledning til at undersøge boligmarkedet lidt nærmere. I oktober tog Camilla derfor en sviptur til Danmark for at se nærmere på en bolig, vi havde meldt os interesserede i. Det blev gjort sammen med familien, en byggesagkyndig og Jacob på Skype. Målet med turen var primært at lave den rette investering. Og vi fandt ud af, at det ikke ville blive tilfældet med det hus, vi havde øje for. Så vi kigger fortsat videre men ved også, at det ikke er realistisk at købe et hus, inden vi har set og gennemgået det. Så hvor vi skal bo i/omkring København er fortsat uvist – og det er helt okay.

Taget årets begyndelse i betragtning, så er vi i dag taknemmelige for, at vi alle har det godt. Vi glædes over, at Villads stortrives og udvikler sig med lynets hast, at der venter os nyt liv og en ny hverdag som familie på fire om bare et par måneder, at vi har set og oplevet så meget af landet dette år og at vi har opbygget nogle fantastiske venskaber her i Jakarta. Vi ser frem til at komme hjem til Danmark. Ingen tvivl om det. Der er mange og meget vi savner.

Tak fordi I har fulgt med dette år. Vi glæder os til at dele vores sidste halve år her i Indonesien med Jer.

Rigtig godt nytår!

wp-1482394649022.jpg

 

Reklamer