Vacciner på godt og ondt

IMG_20150715_130658Med baggrund som sygeplejerske og med en stor forkærlighed for vaccinationer (som nok stammer fra de vaccinationsrunder vi havde i klinikken i Uganda) er det ganske nyt pludselig at føle en vis modstand mod det. Men som skrevet i morboblen, så er det en helt anden situation at stå i, når man skal holde sit 2 måneder gamle barn hårdt fast, så den i forvejen rystende sygeplejerskes hånd kan stikke en vaccine ind i låret eller overarmen på ens barn – hvor end der nu ikke er blevet stukket endnu. Især når der stikkes forkert.

Sådan en tur havde vi i forgårs. Her måtte begge lårbasser og den ene arm lægge væv til for at vores dreng kan blive beskyttet mod japansk hjernehindebetændelse, tuberkulose og hepatitis B.

En nødvendighed for at kunne flytte til Indonesien selvfølgelig, men ikke med mindre hjerteskærende skrig af den grund. Heldigvis er han generelt utrolig nem at bringe ned, hvilket også galdt da Jacob og jeg trøstede ham efterfølgende.

Godt et døgn efter de tre stik (som bare er 2. runde ud af 3) kom reaktionen i form af en helt anderledes utrøstelig dreng, der tydeligvis var meget utilpas, hvad end vi stillede op. Og derfor sidder jeg nu oppe kl 3.55 med en lille fyr, der dog er i bedre humør men istedet har sat sit ellers gode sovehjerte på standby. I morgen tager vi rotavirus vaccinen og krydser fingre for, at han (og vi) slipper nogenlunde let.

Herunder et par billeder fra den seneste uge.

Reklamer